De podemetoder vi bruger i vore dage kræver, at man har en skarp kniv. Da Theophrastus beskrev en spaltepodning, var Grækenland kommet ind i jernalderen. Grækerne lærte meget fra Perserne, så det er sandsynligt, at teknikken kommer herfra. Før Perserne var der Assyrer og Sumerer, der kendte til æblet og havde haver og frugtplantager. De levede dog i Bronzealderen og havde ikke det skarpe stål, der skulle til for at tilskære en podekvist.
Der er dog en podemetode, jeg kan forestille mig brugt i brozealderen. Det er podning ved afsugning, på engelsk
"Approach grafting". Ved denne metode poder man en podekvist, der stadig sidder på modertræet, på en grundstamme, således at podekvist og grundstamme hver har deres egen rod, medens sammenvoksningen sker. Det kræves bare at barken skrabe af, hvor sammenvoksningen skal ske.
Når sammenvoksningen er sket, saves podekvisten fri af modertræet, og man har et nyt træ.
Af værktøj kræves en sav, der kan save en gren over. En bronzesav fra den tidlige bronzealder er fundet i Bani Surmah i Iran. Måske er den fremstillet med netop dette formål.